ADVARSEL: Din hjemmeside skal opdateres

Til oktober 2017 udsender Google en opdatering der får stor betydning for alle der har en hjemmeside. Alle hjemmesider uden et sikkerhedscertifikat vil blive nedprioriteret i søgeresultater (Googles søgemaskine) og besøgende vil få en advarsel om, at siden ikke er sikker.

Det har været på vej i et par år. Google vil gøre det mere sikkert for besøgende, at færdes på internettet. Hjemmesider med et sikkerhedscertifikat (SSL) krypterer forbindelsen mellem hjemmesiden og de besøgendes computer.

Er sikkerhedscertifikat et krav fra Google?

Nej, men… Fordi Google har afgørende betydning for, hvor mange besøgende du har på din hjemmeside, så gør du klogt i at følge deres anbefalinger. Og Googles opdatering får uden tvivl konsekvenser, hvis du ikke gør noget.

Hvad betyder Googles opdatering helt praktisk

Googles kommende opdatering får betydning for din hjemmeside på 2 områder:

  • Besøgende får besked på, at din hjemmeside er usikker
    Fra oktober vil besøgende på din hjemmeside få besked om, at din hjemmeside er usikker. Med al den snak der er om hackerangreb i medierne, vil almindelige besøgende være meget i tvivl om, hvorvidt de skal blive på din hjemmeside eller ej. Beskeden sender et signal om, at DU ikke har styr på sikkerheden eller er ligeglad. Denne advarsel giver Google på alle hjemmesider, der ikke har et sikkerhedscertifikat fra oktober måned.
  • Din hjemmeside nedprioriteres i Googles søgeresultater
    Antallet af besøg på din hjemmeside afhænger af, hvor godt hjemmesiden er placeret på Google. Uanset hvor godt den er placeret i dag, så vil Googles opdatering betyde, at hjemmesider uden sikkerhedscertifikat placeres længere nede i søgeresultaterne end hjemmeside med certifikat. Opdateringen vil altså have en direkte effekt.

Hvad kan du gøre for at undgå dette?

Din hjemmeside skal have et sikkerhedscertifikat – længere er den ikke.

Du skal kontakte din webudvikler eller hostingleverandør for at få lagt et certifikat på din hjemmeside hurtigst muligt.

Kan Autus Media hjælpe?

Ja og nej... Vi vil rigtig gerne hjælpe med at løse denne udfordring. Vi kan ikke sælge dig et sikkerhedscertifikat, men vi kan hjælpe dig med at bestille det og installere det på dit webhotel. Der findes mange forskellige priser på certifikater - alt fra 200 kr. til 6.000 kr. Hvis du ikke ved hvilket certifikat du skal vælge, så lad os hjælpe dig med det.

Og hvad koster det at få Autus Media til at hjælpe? Typisk tager det kun 1 times tid at bestille og installere certifikatet - det er 450,- ekskl. moms. Men prisen kan blive højere hvis der er specielle udfordringer på dit webhotel. Send os dine informationer, så kan vi give et fast tilbud.

Jonas Henriksen
Jonas Henriksen
Jonas Henriksen er local search specialist med 15 års erfaring indenfor online kommunikation og marketing. De seneste år har Jonas hjulpet større virksomheder med Customer Journey mapping for at optimere indsats og budget. Fokus på små og mellemstore virksomheder er at gøre dem mere synlige lokalt ved bl.a. at optimere brugen af reviews og Google My Business.